Tiden går alt for stærkt...

Min lille pige blir 2 år næste fredag! Det er slet ik til at forstå! I dag har vi købt fødselsdagsgave, en løbe cykel og de første rigtige trusser da hun gerne selv vil tage tøjet af (det er lidt svært med en body). Det må være de første tegn på at man lige pludselig ikke har en lille baby, men en stor pige! Også en ting som sproget, det går bare stærkt i øjeblikket. Hjemme hos os synger vi rigtig meget. Hele tiden og alle mulige sange. Bella elsker når jeg synger sange jeg selv finder på, med kendte melodier. I morges var det "se min kjole" jeg skulle synge. Men i stedet for alle de velkendte farver, var det personer. Så det blev til morfarkjole, mormorkjole, shadykjole (onkels hund), Kennethkjole (onkel), farkjole, morkjole, Albertekjole osv. Hun sys det var evig skægt og en fest! Det er bare så hyggeligt når hun klukgriner fordi man synger hjemmelavede sange! Til aftensmaden begyndte hun igen, "mor synge kjolesang". Men jeg var dødtræt og spurgte om hun ikke selv kunne synge den. Og vedgud om hun ikke gjorde det! Hun sang "se min kjole, nenalala..." lige så klart og tydeligt. Gud hvor blir man stolt!! Den der med at man ska huske at nyde når de er små, den passer, sku jeg hilse at sige!!